MOJOMOTO ApS i spændende samarbejde med MINI A TURE

Mojomoto har masser af erfaring og stor succes med at skabe virkelighedstro digitale 3D-styles, som i meget stort omfang erstatter de fysiske salgsprøver.

 

Lars Rahbæk, director hos Mojomoto ApS fortæller:

”Vi har udviklet et fantastisk og bæredygtigt koncept, som på en klimavenlig måde, kan matche tekstilbranchens store behov for visuelle samples af nye kollektioner. Det er tydeligt, at flere og flere tekstilvirksomheder er begyndt at opprioritere deres fokus på bæredygtighed, og derfor har interessen for vores digitale 3D-styles været støt stigende. I starten har det mest været fashion til det voksne publikum. Men senest har vi indledt et samarbejde med MINI A TURE. En dansk tekstilvirksomhed, som udelukkende designer og producerer superlækkert overtøj til de alleryngste forbrugere – og som har en strategi om, at hele produktionsprocessen skal være så bæredygtig, som overhovedet mulig.”

 

MINI A TURE er en børnetøjsvirksomhed, der blev startet for knap 20 år siden. Som udgangspunkt var det en klassisk børnetøjsvirksomhed, der lavede alle kategorier af beklædning til børn, men i 2019 lavede man strategi om til at fokusere på det, virksomheden er allerbedst til, nemlig bæredygtigt overtøj til børn.

 

GOTS og B Corp certificerede

”Vi arbejder kontinuerligt på at dygtiggøre os indenfor bæredygtighed. Virksomheden er GOTS certificeret, og for ganske nyligt blev vi ligeledes B Corp Certificeret. Virksomheder, som har en B Corp certificering, går ikke kun op i at skabe profit, men har desuden fokus på at gøre en forskel i verden,” forklarer CCO Sofia Issakainen, og hun fortsætter:

 

”3D-tegninger fra Mojomoto matcher MINI A TUREs strategi”

 

Samarbejde med Mojomoto

”Når det handler om at gøre en forskel i verden, handler det også om klimaaftrykket. Hvor meget sender vi frem og tilbage, og hvordan sender vi det. Tekstilindustrien er en meget forurenende industri, så derfor prøver vi at bruge teknologien og undersøge, hvilke muligheder der er for at gøre tingene anderledes. Derfor var det meget relevant for os at indlede et samarbejde med Mojomoto. Både 3D-tegninger, som jo er Mojomotos specialitet, og dét at arbejde med data og it-teknologi, er altid interessant for os. Så samarbejdet med Mojomoto går meget fint hånd i hånd med vores overordnede strategi.

 

Spændende muligheder i samarbejdet

MINI A TUREs produkter er lidt svære at tegne, fordi det er jakker, og der er mange tekniske detaljer, en særlig pasform osv. Vi startede med at lade Mojomoto lave en test og fik efterfølgende tegnet en kampagnejakke. Nu har vi gang i at få udviklet en række salgsprøver. Det har været en fin proces, og vi ser mange spændende muligheder i samarbejdet. Man har jo kun ét shot i forhold til prøver. Og der kan ske mange ting, hvis man bruger fysiske prøver – måske er de ikke blevet som forventet, eller måske når de ikke frem til tiden. Så også her er 3D-tegninger en rigtig god mulighed.”

 

 

 

 

-